Et grønt Danmark
Vi ved alle, at klimaændringerne kræver politisk og praktisk handling med satsning på vedvarende energi og investeringer i grøn teknologi.
Danmark har i mange år været i front med grønne investeringer. Det skal vi fortsat være. Både fordi det bidrager til den globale bæredygtighed, men også fordi det rent faktisk giver jobs og udvikling i Danmark – ikke mindst i Midt- og Vestjylland.
Samtidig skal vi passe på vores natur, som vi alle har stor glæde af. Vi skal derfor arbejde for, at vi får mere af den – ikke mindre.